Om Tigers PDF Udskriv Email

Aarhus Tigers, eller Tigers som foreningen kaldes i daglig tale, er en af Danmarks største amerikansk fodboldklubber med over 315 medlemmer.

Foreningen blev stiftet i 1990 med amerikansk fodbold som primær aktivitet. Klubben har vundet 4 danske senior mesterskaber (Mermaid Bowls), en rekord der deles med to andre danske klubber.

Tigers har en meget stor ungdomsafdeling, som har udviklet mange talenter til klubbens seniorhold. Både vore U-16 og U-19 hold tæller flere landsholdsspillere.

I 2000 kom Flag Football til som aktivitet. Flag Football er en hastigt voksende idræt, der indeholder mange elementer fra amerikansk fodbold. Læs mere om Flag Football i Tigers under punktet Flag.

I 2001 kunne Tigers så åbne dørene for Cheerleading, der er en kombination af dans, gymnastik og akrobatik, som primært tiltrækker piger. Sporten er inde i en rivende udvikling og dyrkes på meget højt niveau. Læs mere om cheerleading under punktet Cheerleading.

I 2009 kunne Tigers præsentere en helt ny sportsgren, Lacrosse, som er det helt nye skud på stammen fra USA.

Vi håber du finder inspiration på denne hjemmeside og får lyst til at prøve amerikansk fodbold eller en af vore andre aktiviteter. Læs videre og se hvordan du kommer i gang.

Vi glæder os til at se dig i Tigers!