Senior vs Odense: (W) 30-0 PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Søndag, 14 Juni 2009 22:25

Tigers Senior vel ankommet til Odense for at møde Odense Swans.

Tigers foretog starting kickoff. Swans returnerede og blev stoppet på deres 37 yardlinje. 1. play fra Swans blev til en pass incomplete og på 2. play kastede Swans' QB en interception til Tigers' Jesper Christensen - Tigers' defence var godt fra start i kampen.

1. drive fra Tigers' offence blev derimod til 3 hurtige plays og ud.

Herefter havde Swans' offence et godt drive, hvor de nåede ned på Tigers' 38 yardlinje, inden de blev lukket ned af defence.

Nu var det tid til Tigers' 2. drive - denne gang lykkedes det at opnå en ny 1. down, inden defence igen skulle på banen.

Defence lukkede nu hurtigt ned for Swans, og efter 3. plays og ud var det igen offences tur.

3. drive fra offence side, som nu ligesom defence var kommet godt igang. Efter gode løb fra Mads Glahn, et catch af Morten Sehested samt 2 keeps fra Lilhauge blev Tigers 1. TD sat på tavlen. Det lykkedes Swans at blokere PAT, stillingen 6-0.

Defence lukkede igen effektivt ned for Swans' offence. 4 drive fra Tigers' offence resulterede i et misbrugt Field Goal forsøg fra 29 yards.

Swans' offence forsøgte nu igen uden held at avancere op af banen. Tid til 5. drive fra Tigers offence. Ligesom 4. drive afsluttedes dette drive med et mislykket Field Goal forsøg, hvorfor halvlegsstillingen var 6-0 i Tigers' favør.

Tigers startede 2. halvleg med at returnere og efter et fint drive, hvor Mads Glahn igen fandt hullerne i Swans' forsvar stod Tigers på Swans 7. yardlinje. Perfect pass fra Lilhauge til Morten Sehested i end zone og Tigers var foran 12-0 (PAT blokeret af Swans).

Efter 2 drives fra Swans og 1 fra Tigers med 3 hurtige plays og ud var det tid til Tigers 8. offensive drive. 2 rushes og 3 catches senere fandt Lilhauge igen Morten Sehested med et langt pass over 30 yards, og Sehested kunne sætte sit 2. og Tigers' 3. TD på tavlen - Tigers gik nu efter 2 point, som resulterede i stillingen 20-0.

Swans' offence lukket ned på egen banehalvdel og igen Tigers' bold, inden vi tog hul på 4. quarter.

Tigers' offence fik kæmpet sig frem til 13 yardlinjen på Swans halvdel, hvorefter Boutrup fik oprejsning med et succesfuldt Field Goal på 30 yards, stillingen 23-0.

Igen Swans' tur til at kæmpe sig op af banen - efter et godt hit af Hammer fra Tigers' defence, som udløste en fumble, fik Tigers korrekt interceptet bolden. Det viste sig dog, at dommerne var kommet til at foretage et inadvertent whistle, hvorfor Tigers måtte give bolden tilbage til Swans.

Hurtigt blev Swans lukket ned af Tigers' offence, og bolden var igen hos Tigers' offence.

Mads Glahn foretog nogle gode løb op af banen, og på et af playsene faldt kampens hårdeste hit! Uheldigvis for Swans var det #42 fra Swans, som tog Swans #30 ud af kampen med et massivt hit - vi håber, at Swans #30 er kommet godt ovenpå igen.

Det offensive drive afsluttedes igen med et misbrugt Field Goal forsøg fra Tigers.

Atter 3 hurtige plays og ud for Swans' offence.

Tigers' offence igen på banen - flot løb af Anders Høeg, som var kommet ind som running back, efter at Mads Glahn havde kørt Swans' defence trætte. Og til sidst tog Lilhauge sagen i egen hånd og løb 23 yards på 1. forsøg og den sidste manglende yard til Tigers 4. TD på 2. forsøg. PAT complete, stillingen 30-0.

Swans var knækket nu, og hurtigt var Tigers' offence igen på banen. Med mere end 1 minut tilbage på klokken stod Tigers på Swans' 2 yardlinje med 1. down. For at vise respekt for modstanderen valgte Tigers' offence dog at knee'e frem for at udbygge føringen, så kampen sluttede med stillingen 30-0.

Defence MVP blev Jesper Christensen, som med 8 tackles og 2 interceptions viste vejen. Offence og Match MVP blev Lilhauge med 60 yards og 2 TDs. Herudover skal nævnes, at Mads Glahn fik rushet 139 yards. Kicker Boutrup havde ikke den bedste dag, men det skal nævnes, at han havde havde en vigtig tackling midt i kampen, hvor han var sidste skanse og fik stoppet Swans' fremmarch, som ellers havde resulteret i et TD til Swans.

Næste opgave for Tigers Senior er på lørdag, hvor Copenhagen Tomahawks kommer på besøg på Åhavevej - kick off er kl. 15:00.